Ideen bag Hjælpevennerne
Nynne&Hjælpevennerne er udviklet for at hjælpe børn tidligt i livet med at føle sig elsket, støttet og god nok.
I mit daglige arbejde som psykoterapeut, traumeterapeut og familiecoach har jeg set, hvad det betyder for et menneske at have stærke, indre, positive historier om sig selv og sin omverden. Og jeg har set, hvad det modsatte gør.
Idag ender hvert 7. barn med at få en psykiatrisk diagnose inden det fylder 18 år. Børn mistrives som aldrig før. De tal er alt for høje. Børn skal trives, hvis I spørger mig. Ikke kun for barnet og barnets families skyld, men også for vores fremtidige samfunds skyld. Her må alle os, der har børn som arbejdsområde være med til at gøre en forskel.
Nynne&Hjælpevennerne er mit bidrag til at prøve tidligt i barnets liv at "installere" positive historier i barnets indre. Historier om, at der altid er hjælp at hente, at alle mennesker er gode til noget og er noget værd, samt at det er vigtigt at passe på sig selv.
- Teorierne og metoderne bag
Nynne&Hjælpevennernes budskaber er bygget på en kombination af psykologiske teorier og metoder samt min praktiske erfaring med at hjælpe børn.
Her kan du læse en kort gennemgang af de teorier og metoder, som Nynne&Hjælpevennerne bygger på.
Ressourceinstallering
Når barnet møder en Hjælpeven og forestiller sig, at det hjælper det, foregår der en slags installation af nye ressourcer i barnet. Barnet får nye, indre og positive historier at fortælle sig selv. Metoden er hentet fra EMDR, som er en af de traumeterapimetoder, jeg er certificeret i.
EMDR står forEye Movement Desensitization and Reprocessing og eren international anerkendt traumeterapiform, der har vist sig særlig anvendelig til at afhjælpe både psykisk og fysisk ubehag. WHO anbefaler EMDR terapi til børn, unge og voksne som en effektiv terapi til behandling af bl.a. forhøjede stresstilstande. Og det er netop forhøjede stresstilstande jeg ser i de børn, der kommer i min praksis. Børnene er ikke "i stykker", men der foregår noget omkring dem og i dem, der forstyrrer balancen og stresser dem, så de ikke trives. Mit job går bl.a. ud på at undersøge, hvad der forstyrrer og derefter genoprette balancen sammen med barnet og barnets familie. Her er metoderne fra EMDR meget anvendelige, især metoden med "ressourceinstallering".
Du kan læse mere om EMDR-metoden her.
Positiv Psykologi
Alle Nynne&Hjælpevennernes budskaber, men måske især det, at alle mennesker har magi, bygger på elementer fra Positiv Psykologi. Inden for den paraply, som Positiv Psykologi er, fokuserer man bl.a. på ”what is right with people”, og hvordan man kan fremme det, modsat det, man i megen traditionel psykologi ofte gør, nemlig at fokusere på ”what is wrong”, og hvordan man kan behandle det.
Nynne&Hjælpevennerne har altid et positivt syn på det, der sker, også selvom det kan føles ubehageligt. De tror på, at livet vil en det godt, og at der altid er nogen, der vil hjælpe, hvis man har brug for det.
Tidligt i mit terapeutiske arbejde med børn fandt jeg ud af, at "ressourceinstallering", dvs. "installere" indre, positive historier, kunne hjælpe børn på en sjov og meget effektiv måde til at få det bedre. Jeg så, at når jeg hjalp barnet med at forbinde sig med sin fantasi, og derefter kalde på en ven, så fik barnet fornemmelsen af, at der kom et levende dyr, som de kunne tale med, og som kunne hjælpe barnet med hvad som helst.
I starten af mit arbejde kaldte jeg blot dyrene "en fra fantasien". Men meget hurtigt opstod ideen om navnet Hjælpeven; En ven, der altid er klar til at hjælpe, altid er til rådighed, og som kommer fra fantasien, hvor alt er muligt.
Den første Hjælpeven
Første gang jeg så effekten af en Hjælpeven var da jeg hjalp en 10årig pige. Hun kom til mig, fordi hun var begyndt at blive så trist, sagde hendes mor. Hun var bange for at være alene, hun kunne ikke falde i søvn om natten, hun havde svært ved at komme i skole og var i det hele taget utryg, hvis ikke hun var sammen med sin mor. Og værst af alt var, at hun havde fysiske smerter i hendes hjerte. Moderen, der er sygeplejerske, var utrolig bekymret og havde fået datteren tjekket på alle leder og kanter uden at finde noget.
En af pigens ressourcer var hendes kreativitet og gode fantasi, fortalte moderen, da vi mødtes første gang. Måske var det de ord, der inspirerede mig? I hvert fald fandt jeg på at hjælpe pigen med at finde en ven fra fantasien, der kunne hjælpe hende, når hun havde brug for det.
Pigen fandt på at få en sort labradorhund, hun kaldte Hr. Larsen.
Mødet med Hr. Larsen blev banebrydende
Hr. Larsen hjalp pigen med at føle sig tryg om aftenen, så hun kunne falde i søvn. Han kom med i skole, så pigen kunne klare at sidde i klassen. Han havde gode ideer til, hvad pigen kunne lave, når moderen skulle ud, så det også blev muligt. Han forsikrede pigen om, at det var en god ide at tage på lejrskole, så de kom afsted og fik en god tur.
Men bedst af alt var nok, at han fik smerterne i hjertet til at gå væk.
Hr. Larsen blev hurtig populær blandt pigens venner, da de kunne se, hvor godt hun fik det. Pigen foreslog, at hendes veninder også fik en Hjælpeven. Og da metoden er simpel, og børn ofte har en let adgang til deres fantasi, fik flere af veninderne hurtigt en Hjælpeven.
Hr. Larsen var den første Hjælpeven, som jeg hjalp et barn med at få. Nu har jeg hjulpet hundrede vis af både børn, unge og voksne med at få en Hjælpeven, for ja også store børn og voksne har glæde af at føle sig elsket, støttet og beskyttet, som Hjælpevennerne kan.
Moderen til pigen, der fik Hr. Larsen som Hjælpeven, skrev efterfølgende en besked til mig om forløbet.
Den kan du læse her:
Kære Nynne.
Allerede ved første samtale med min datter, var det utroligt, hvordan du ligesom fik fjernet den angst, som var begyndt at plage hende. Vi er så taknemmelig for, at hun nu igen er en glad pige. Du er både menneskeligt og fagligt eminent.
Jeg har allerede anbefalet dig til andre og ved ikke, hvordan vi skulle have klaret de udfordringer uden din hjælp.
Af hele hjertet tak.
Hjælpevenner kan hjælpe dig, fordi din krop ikke kender forskel på fantasi og virkelighed. Din krop lytter og reagerer "bare" på det, du fortæller den, uanset om det er en fantasi eller noget virkeligt, der sker.
Prøv f.eks. at forestille dig, at du er tilbage på en af de dejlige ferier, du har været på. Luk øjnene og se stranden foran dig. Duft solcremen på din hud, hør bølgerne slå mod strandkanten, smag den friske juice og mærk solens varme stråler på din hud...
Det føles dejligt ik? Næsten som om, du var der nu? Måske kan du mærke at du bliver rolig og glad indeni?
Prøv nu at forestille dig, at du står midt i en af de ubehagelige oplevelser, du har haft i dit liv. Luk øjnene og se foran dig, hvad der sker. Hør lydene omkring dig. Mærk hvordan du har det. Det føles ikke rart vel? Måske kan du mærke at dit hjerte banker lidt hurtigere? Måske bliver dine hænder lidt kolde eller varme?
Historier påvirker kroppen
Kroppen reagerer fysisk og psykisk på de historier, vi fortæller til den, bevidst eller ubevidst.
Farefulde historier sætter kroppen i alarmberedskab. Det kan f.eks. give hjertebanken, hurtigt åndedræt, mange tanker, ondt i maven, ondt i hovedet og vanskelighed ved at koncentrere sig og falde til ro.
Trygge og kærlige historier får modsat kroppen til at slappe af. Så kan man igen trække vejret helt ned i maven, falde i søvn uden problemer, være glad, have overskud og mærke verden er et trygt sted.
Historier om at have en Hjælpeven, der beskytter dig, kommer med ideer til dig, passer på dig, elsker dig og hjælper dig med det, du har brug for, er gode historier. Hjælpevenner kan derfor have stor både fysisk og psykologisk betydning for barnets velvære og overskud.
Det afgørende i historierne om Hjælpevennerne er, at man forestiller sig med mange af sine sanser, at Hjælpevennen er der.
Jeg opfordrer derfor barnet til både at føle Hjælpevennens pels eller fjer, høre hvad den siger, dufte dens duft, smage hvad det smager af, når den er der samt mærke i kroppen, hvordan det føles, når Hjælpevennen hjælper.
Metoden med at bruge sine sanser til at forestille sig ting og derved kreere nye, positive, indre historier, bruger man bl.a. i meditation, hypnoterapi og Creative Imagery.
EMMA OG TIGER
Emma var 11 år, da hun kom i min praksis. Egentlig gad hun slet ikke komme og besøge mig, for hun var ikke sikker på, at jeg kunne hjælpe hende med noget som helst. Og hun gad heller ikke få hjælp. Men hendes mor og far havde sagt, at det nok var en god ide. Emma havde det nemlig med at blive meget sur. Så sur, at hun nogle gange kom til at kaste med ting og skælde ud. Det var ikke så slemt, når hun gjorde det derhjemme. Men på det sidste var Emma også blevet meget sur ovre i skolen og var kommet til at kaste med nogle stole og skælde nogle klassekammerater ud, så de blev bange for Emma.
Jeg kunne godt se, hvad der måske var på spil for Emma. Emma blev sur fordi hun følte sig presset. Jeg vidste, at en Hjælpeven ville hjælpe.
Emmas Hjælpeven blev en tiger. En stor, stærk, modig og helt rolig tiger. Emma havde nemlig ikke så meget brug for at føle sig beskyttet. Hun havde brug for en Hjælpeven, der kunne gøre hende rolig og hjælpe hende, hvis hun var ved at blive for sur.
Tiger hjalp Emma næsten hver dag. Tiger var med både i skolen, derhjemme, når Emma var til sport og når Emma skulle sove. Især når Emma var ved at blive sur, så kom Tiger og sagde: Kom Emma, vi tager lige lidt tid for os selv. Og så gik Emma væk fra situationen og forestillede sig, at hun sad alene med Tiger og kælede den. På den måde blev Emma rolig igen, for Emma vidste, at Tiger forstod hende og elskede hende højt, og Emma vidste, at hun elskede Tiger og altid kunne regne med den. Tiger var nemlig Emmas Hjælpeven.
CLARA OG DRAGEN
Clara var 10 år da hun kom i min praksis. I lang tid havde hun haft svært ved at falde i søvn om aftenen, for hun blev tit så ked af det og bange og helt ude af den. Hendes forældre havde prøvet mange ting for at få Clara til at falde til ro, men intet havde rigtig hjulpet, og nu var de trætte, og Clara var ked af, både fordi hun ikke kunne falde i søvn, men især også fordi, at hendes forældre var så kede af det.
Det var ikke sjovt for hverken Clara eller Claras forældre.
Heldigvis var Clara meget glad for drager. Hun havde drager i mange forskellige størrelser på sit værelse, hun legede tit hun var en drage, hun havde bøger om drager og kendte også til flere film om drager.
Claras Hjælpeven blev næsten selvfølgelig en drage. En stor, smuk, blå drage med kæmpe store vinger.
Clara forestillede sig, hvordan dragen foldede sine vinger rundt om hende, når hun skulle sove, så hun var beskyttet og passet på i løbet af natten.
Allerede samme aften, hvor Clara havde mødt sin Hjælpeven, gik det bedre med at sove. Og efter kort tid behøvede Clara slet ikke at komme og tale med mig mere. For nu havde hun sin Hjælpeven Drage, der passede på hende, så hun kunne falde til ro og sove.
CHRISTIAN OG HUNDEN SOFUS
Christian var 7 år da han og hans far besøgte mig første gang. Christian var ked af det. Det samme var hans far. For hver dag, når Christian skulle afleveres i skolen, så blev Christian både ked af det og bange og havde slet ikke lyst til at hans far skulle gå. Tit tog det lang tid at blive afleveret, og både Christian og hans far blev stressede og kede af det.
Selvom Christians lærer var sød, og Christian egentlig havde det godt i skolen i løbet af dagen, så var det slemt at blive afleveret.
Christians Hjælpeven blev en stor, grå hund men blød pels og store mørke øjne. Christian vidste allerede fra starten, at den hed Sofus. Sofus elskede Christian og Christian følte sig tryg, når Sofus var der. Sofus var god til at lege ville gerne være sammen med Christian hele dagen. Både i klassen og i frikvarteret.
Christian tegnede en tegning af Sofus, som han havde i sit penalhus. Nogle dage fik han også en hundegodbid med i lommen til Sofus, som Sofus kunne få i spisefrikvarteret.
Sofus hjalp Christian med at blive rolig og tryg, når han skulle i skole. Og hurtigt blev det let at sige farvel til far og få en god dag.
